Oplevelser tæt på Danhostel Odense City

Odense, fødebyen for H.C. Andersen, har en bred vifte af oplevelser for både turister og lokale. Byen byder på en perfekt blanding af kultur, historie, natur og moderne attraktioner. Her er nogle af de mest bemærkelsesværdige oplevelser i Odense:

h. C. Andersen

H.C. Andersen oplevelser

H.C. Andersens Hus – Følg i den verdensberømte forfatters fodspor og oplev en interaktiv udstilling, der fortæller hans liv og eventyr.

H.C. Andersens Barndomshjem – Besøg huset, hvor eventyreren tilbragte sine første år.

Eventyrskulpturer – Gå på opdagelse i byens gader og parker, hvor figurer fra H.C. Andersens eventyr kommer til live.

Museer og kultur

Brandts Kunstmuseum – Et kreativt kraftcenter med skiftende kunstudstillinger og spændende events.

Møntergården – Historisk museum, der fortæller Odenses og Fyns historie gennem tiden.

Fyrtøjet – Kulturhus for børn, hvor H.C. Andersens eventyr formidles gennem leg, teater og fortælling.

Odense rådhus & musseum
Odense Centrum

Natur og afslapning i centrum

Kongens Have – Grøn oase lige ved Danhostel Odense City, perfekt til en picnic eller en rolig pause.

Munke Mose – Parkområde med legeplads, vandaktiviteter og plads til hygge.

Shopping og byliv

Kongensgade og Vestergade – Odenses populære gågader med butikker, caféer og spisesteder.

Storms Pakhus – Street food-marked med mad fra hele verden, live musik og hyggelig atmosfære.

Odense Centrum - shopping
Fyns landsby

Guide til Fyn

Enestående natur og H.C. Andersens eventyr er nogle af omdrejningspunkterne for en ferie på Fyn.

Eventyret lever på Fyn, og gør det i høj grad igennem den verdensberømte forfatter H.C. Andersen. Med eventyr som Den Lille Havfrue, Den Grimme Ælling og Kejserens Nye Klæder har forfatteren sat Fyn på landkortet, og ved et besøg i hans velbevarede hus og museum i Odense er det let at se, hvor forfatteren har fundet sin eventyrlige inspiration. Grønne bakker, idylliske landsbyer med gamle bindingsværkshuse, slotte og herregårde er strøet over hele Fyn, og kombineret med områdets mange seværdigheder, så er der altid oplevelser i vente.

Med et ophold hos Danhostel Odense City er du tæt på alt, hvad Odense centrum har at byde på – fra kultur og historie til shopping og grønne parker. Uanset om du er her på ferie, lejrskole, gruppeophold eller forretning, er oplevelserne kun få skridt væk.

Bo midt i byen – oplev det hele til fods